Terapi

Hvorfor gå i terapi?

Der kan være mange forskellige grunde til at starte i terapi.

  • Livskriser eller oplevelser (både fra fortid og nutid), der ønskes bearbejdes, f.eks:
    • omsorgssvigt i barndom med evt. misbrugende eller alkoholiske forældre.
    • Seksuelle overgreb, der aldrig er blevet italesat.
  • Større indsigt i eget liv og egne bevægegrunde.
  • Hvorfor reagerer man som man gør i forskellige situationer – og hvad ligger bag det.
  • Sorg
    • hvis man har mistet
    • hvis man ikke har fået opfyldt det man gerne vil. Herunder ufrivillig barnløshed.
  • Sygdom der gør, at man ikke kan varetage det job man ønsker.
  • Eget misbrug eller for stort alkohol indtag.

Det er vigtigt at man som menneske kan mærke sig selv. Nogle mennesker oplever ting i barndommen, der gør, at man allerede i barndommen, lærer at lukke af. Det er aldrig et barns skyld, når der sker eventuelle overgreb og omsorgssvigt, men det kan følge en resten af livet, hvis det ikke bliver bearbejdet. Det viser sig ofte som manglende selvværd/tillid. Problemer med at indgå i relationer med andre. Selvskadende adfærd, der kan udarte sig på mange måder: Cutting, spiseforstyrrelser, misbrug osv. Angst både for livet og for ikke at slå til. Depression kan desværre også være en faktor.

Det er aldrig for sent at arbejde med sig selv og få et liv med mere livskvalitet og egenomsorg.